Mathilde fungerer godt selv om hun har mistet en ven. Her er hun kravlet op i min seng redt en lille rede og opfordrer mig til at få nusset og børstet pelsen.
Hun kan heldigvis være alene hjemme uden at lave ulykker.
Mathilde har ellers altid været en flokhund og aldrig prøvet at være enehund.
Da jeg kom fra arbejde gik vi en lille bitte tur så hun lige kunne få tisset af. Derefter løb vi en god tur i skoven, det er noget hun kan lide.
Så nu står den på hygge og aftensmad.
Jeg savner sådan Magnus så meget, at det gør ondt, men alligevel ved jeg det var det der skulle til, han kunne jo ikke leve mere, men det gør så ondt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar