lørdag den 1. marts 2014

Den står på bad

Mathilde skal vaskes, hun ved det godt, jeg har rumsteret ude i badeværelset på en særlig måde. Duften af en helt bestemt shampoo, som jeg ikke bruger er hældt op og fortyndet.

Hun har gemt sig i soveværelset, venter på min kalden, kommer ikke, først ved 3. kald kommer hun listende.

Egentlig kan hun godt lide det tror jeg, blive våd  vasket ,maseret og balsam bagefter. Hun logre når jeg snakker til hende stille og roligt.

Vi slutter det af med flere håndklæder og et par godbidder.

Tilbage er nu et drivvådt badeværelse der emmer af fugt, drivvåde håndklæder og en duft af dyr hundeshampoo.

Mathilde ruller og løber rundt. Nu skal jeg bare passe ekstra på, når hun er tør og vi skal ud. Der er nemlig delte meninger om denne rene duft, Mathilde foretrækker helt andre, eks. motorolie eller fugleklatter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar