torsdag den 11. juli 2013

Aften



                                                 
Det er aften, roen falder på,
en hektisk dag på jobbet er slut,
men alt har jeg kunnet nå.

Har spist hos Arvid,
dejlig mad og hygge i haven
Mathilde ligget på maven

Kigget på bier der sværmer
Duer der kurrer
Lavendlerne blå, godt alt det øjet så.






                                    Billedet viser mit indgangsparti, med blomster krukker

onsdag den 10. juli 2013

sommermorgen

Jeg er jo ved at strikke en bluse, inspireret af en model i bogen "Digt i masker", strikker den i blødt kamgarn købt på dyrskuet i Roskilde. Den er sjov at strikke , udfordrende og ikke hurtig, da jeg ikke rigtig strikker mønsterstrik normalt. Men jeg tager den tid det tager, den bliver god tror jeg.
Hver mønster afsnit er omhyggeligt markeret med markøer, ellers går det da helt galt, så er det nemt hvis der lige sniger sig en fejl ind, at rette den.




Har løbet med Mathilde til morgen, hun var i den grad i hopla, løb foran det meste af turen, ellers plejer hun at løbe lige i hælene på mig, men ikke i dag.


                                                          Smuk rose fra Arvids´have

tirsdag den 9. juli 2013

Børstning og hygge

Mathilde stod lige for en stor børstetur. Hendes pels og ikke mindst ulden stiller kæmpe store krav til mig. Hun skal børstes og udredes helst flere gange pr. uge eller mindst 1 gang om ugen. Ellers vil hun filtre og det vil så betyde et kæmpe udrednings arbejde for mig og et stort ubehag for hende.

Hun skal også vaskes en gang om måneden, og det kunne jeg mærke hun trænger til nu, i dag havde jeg ikke tid, men hun trænger og jeg vil gøre det en af dagene.

Når man passer pelsen regelmæssigt er det kun hygge når børstningen foregår og Mathilde nyder det oppe på trimmebordet, hun ligger og lukker øjnene og nyder at blive nusset om.



                                                Færdig,  fin og flot, tyggepinden venter

mandag den 8. juli 2013

Varme tider



Vejret viste sig for sig gode side i weekenden og sommervejret fortsætter lover de.
Mathilde og jeg var hos Arvid og blev meget forkælet.

Fik læst, strikket, gået ture, slappet af, lidt have arbejde og spist dejlig mad.

Mathilde nyder at være i en flok igen, sammen med han´s hunde.
Hun er også vældig interesseret i hønsene, gør dem bestemt ikke noget, men sjove at se på.

I dag er jeg på aftenvagt, så vi kunne lige løbe en morgentur her til morgen, inden det bliver alt for varmt. Mathilde var også lige inde under den kolde bruser bagefter, for at blive afkølet lidt og det kan hun lide.

søndag den 7. juli 2013

Alternativt bosted


En hel kurv fyldt med dunede fugleunger, ja en kurv.... men dette er altså en cykelkurv,
Man må sandelig håbe dette går godt. Heldigvis ser det ud som om cyklen ikke bliver brugt, men de ligger meget åbent, bare der ikke kommer katte og lignende.
 
 
 
 
 



lørdag den 6. juli 2013

Smuk Lørdag


 

                                                             Smuk taget fra  You Tube.


Det er lørdag, vi har løbet Mathilde og jeg, vejret virker lovende og jeg glæder mig til en dejlig sommer weekend.

Skal dog først lige til frisøren, jeg må se om hun kan få has på den høstak jeg render rundt med, for jeg kan ikke .

fredag den 5. juli 2013

Fredags tur



Turen med Mathilde gik omkring fårene der stod og gumlede på græsset. Nogle af dem havde lagt sig i skyggen, det er varmt i dag og de lover godt vejr til weekenden.



Er begyndt at spinde af den grå uld, jeg karter det først, egentlig behøver jeg det ikke, men det er nogle frø og græs i som der er rart at få ud. Det er utroligt langfibret og derfor nemt at spinde af.