Hun havde haft lidt diarré de sidste par dage, men det var ikke det der sad i pelsen.
Ved nærmere eftertanke opførte hun sig også noget sløv. Hun er ikke den hurtigste i forvejen, men hun er jo også en ældre dame og selvfølgelig tager jeg hensyn til det og går langsomt med hende.
Hun havde ikke feber, men jeg besluttede at tage til dyrehospitalet, da jeg mente hun absolut ikke ikke var på toppen. Jeg har også meget respekt for en evt. livmoderbetændelse. I værste fald kan de jo dø af det.
Ved undersøgelsen viste det sig da også hun havde reddet sig sådan en. Hun skulle opereres.
Ak ja, jeg viste det jo inderst inde.
Jeg har meget tiltro til de dyrlæger der er der, men alligevel gjorde det ondt at skulle forlade hende, man bliver dybt bekymret.
Heldigvis gik det godt og hun kom hurtigt hjem igen.
Det går fint med hende nu, hun klarer den så fint. Jeg går små ture med hende, hun lader sig ikke mærke med smerter, jeg må gerne se såret. Det eneste hun ikke kan lide er hendes antibiotika, men den gemmer jeg i kyllingkød, så tager hun det. Det smertestillende smager af honning og det kan hun vældig godt lide.
Hun skulle have en T-Shirt, på så såret blev beskyttet, men se lige den falder af. Så nu er hun udstyret med en
bugforbinding som fungerer fint.
