Sensommer

Der er bare om at nyde dagene, man kan sagtens mærke dagene bliver kortere.
Det er stadig varme i luften, nogen gange kæmper solen og skyerne om pladsen.

Tiden der kommer er fyldt med farver i alle mulige nuancer.

Jeg er startet på jobbet, lidt hårdt at komme i gang igen. I dag venter en aftenvagt.

Fin hundekrog

Mathilde  vil nu helst med alle steder men når det nu skal være så er denne krog da elegant.

Fin sten hugget ud som hund, snuden og issen er poleret helt glat.

Startet igen

Så er der startet på jobbet igen, uha man skal lige ind i rytmen, men ellers var det dejligt at se ens kolleger.

Men man har jo heldigvis sommerminderne.

Billedet viser glaskunst, virkeligt smukt. Set i Ribe. Sad på muren uden for butikken.

Fred og ro

Jeg vågnede tidligt var udsovet. Læste lige et kapitel i bogen " De blodrøde floder" inden jeg stod op.

Mathilde var i nussehumør og forlangte at blive nusset og klappet.

Vi løb en stille morgentur hvor vi plejer, det var allerede lidt lummert, håber bare vejret holder, min sidste feriedag.

Snart hverdag

Det er snart hverdag igen, mandag starter det hele, på sin vis er det dejligt at komme ind i rytmen igen. Det kan jeg kun sige fordi  jeg har haft en god ferie og fået slappet af.

De sidste dage skal bruges til at omstille sig til det der venter.

Disse bøger er fantastiske er ikke til at lægge fra sig.

Er læst i ferien, uha

 

                                  Denne er jeg i gang med, lyder lovende fra første side.

Skønheder hver for sig

I vores ferie var det indlysende at tage turen til Ribe, Danmarks ældste købstad. Det kunne man også se.

Byen meget smuk med de gamle huse ,der var renoveret med respekt for hvordan de så ud, og ikke lavet om til nogle moderne bygninger.

                                           Statuen af Hans Tavsen foran Ribe domkirke.

                                                                           
                                                           Den fine kringle ved bageren

 

Fine kager

 

                                                    Mon der vanker en bid til mig

Strikkepige

Jeg var lige en tur til Sorø for at besøge datteren + familie.

Svigersøn var på arbejde, det var en af de sidste dage ingen pigerne skulle starte skolen efter ferien.

Den yngste havde noget hun ville vise mig......... hun kom med en kam der var spids i den ene ende og et stykke snor??....Se hvad jeg har lært fortalte hun stolt. Hun havde snoet snoren om kammen..

Så var det jo lige der jeg skulle havde mit strikketøj med, har det en gang imellem og hun er meget interesseret i hvordan jeg gør. Hun har også prøvet de her forkrampede forsøg på et par strikkepinde jeg havde ekstra med. Vi ved jo alle at øvelse gør mester og vi har jo alle været de der stadier igennem inden miraklet lykkedes.

Min datter har aldrig vist den mindste interesse for håndarbejde, men dette barnebarn higer efter lærdom inden for faget. Så næste gang må jeg forære hende strikkepinde og et nøgle garn så vi kan øve.