Jeg har lige sendt en buket blomster via inter flora, det er godt nok dejligt nemt. Men alligevel er mine tanker, bare hun nu modtager den ?. Selvfølgelig gør hun det... men er den nu også pæn? Ja men selvfølgelig er den da det.
Jeg har selv modtaget flere af disse buketter, og alle var ualmindelig flotte.
Så er det færdigt , babysvøbet, lige nu skvulper det rundt i vaskemaskinen og siden skal det spændes ud. Det har været dejligt at strikke det, man lærer hurtigt mønsteret at kende.
Var også til fødselsdag i går, dejlig dag med glade børn og voksne, ( og hunde).
Jeg har fri i dag, dejligt, men hovedet værker og jeg har en frygtelig kvalme og ondt i maven. Føj hvor trist, kan bedst ligge i mørke. Høre lidt roligt musik måske.
Det er bare med at komme ud, så snart man kan. I dag har det været dejligt solen har skinnet. Sneen er snart forsvundet igen , men stadig vældigt koldt.
Mathilde , bliver 10 år i dag. Hun er ved at blive en gammel dame, hun ved det bare ikke. Pjatter , leger, springer , kravler og går lange ture. Hun er med på den værste.
Jeg kunne ikke stå for denne fine alpaka silke i Rødovre , jeg har lidt restegarn jeg kan bruge, ind imellem. Ideen ligger i mit hoved, men måske bliver det alligevel til et andet projekt, vi må se.
Ligeledes dette broderi, smart , da det allerede er monteret, og derfor lige skal broderes. Uhm.... dette har jeg dog ikke gjort siden jeg var temmelig ung, og det er vist snart en menneskealder siden. Men jeg kunne ikke stå for det og det er ret sjovt da jeg kom i gang. kunne næsten ikke lægge det fra mig igen.