tirsdag den 30. september 2014

Efterår

Jeg kan godt lide efteråret, de smukke farver, frugten der bugner på træerne og blæsten, det at gå tur i skoven og sparke til de nedfaldne blade.


                                      Indendørs er der tid til hygge, fuglene har kun hinanden 
                                       trods de er forskellige, men har fundet hinanden

 
                                           Puttegrisen er god til at hygge

søndag den 28. september 2014

Pometet

Vejret var dejligt, smukt med begyndende efterårsfarver.

Der var åbent hus i Pometet i Taastrup. Arvid og jeg tog af sted som vi plejer. Der var masser af mennesker der fik samme ide. Ud og se den dejlige frugt, på træer og buske.


                                    Skulle lige have en lille pause, med kaffe og æblekage

lørdag den 27. september 2014

Morgenstund har guld i mund

Lørdag morgen, jeg kan ikke sove længe da jeg gik tidligt i seng i går.

Har gået en tidlig morgentur med Mathilde, mørk og stjerneklar var den. Vel hjemme igen og kaffen sat over, strikketøjet fundet frem, Mathilde en tog sig en lille lur igen....uhm morgenstund har guld i mund.

søndag den 21. september 2014

Kronhjorten er i brunst

I dag tog vi en tur til Dyrehaven, kronhjorten er i brunst.
Brølende og stor passer han på sine hunner, advarer andre hanner om ikke at nærme sig. Flokken er hans.....ja så længe han stadig er størst og stærkest, ellers er der straks en anden flot fyr klar til at overtage.





lørdag den 20. september 2014

Sjaler


Er de ikke flotte, jeg kunne godt tænke mig at gå i gang med et sjal engang, kæmpe arbejde, udfordrende og smukt. Men så er det lige jeg tænker er jeg mon i stand til at strikke det, er jeg dygtig nok???

onsdag den 17. september 2014

Min lille dejlighed

Mathilde har været i bad og blevet friseret og børstet.

Hun har ikke noget imod badet og hun hygger sig med at blive børstet.



tirsdag den 16. september 2014

Ven

Det er godt at have en ven, Arvid´s Poppi og Mathilde er simpelthen bedste venner.

Finder på lege sammen i naturen og har det sjovt.


Her er det dog trætheden der styrer tempoet.

søndag den 14. september 2014

Regn

Regnen siler ned, risler, samler sig til store vandpytter, gør jorden mudret at gå på. Fra træerne kan man stå lidt i læ, for så pludselig at få et ordentligt skvæt vand ned over sig.

Det livgivende vand, som fodre vores land. Og ikke som i Brasilien.

Det må bare ikke komme skybrud, ødelægge så meget fra folk. Men lige nu risler regnen, lyden gør mig rolig, lyden er hyggelig, jeg er nemlig indendørs, slapper af og lige om lidt skal striketøjet findes frem.


torsdag den 11. september 2014

September strømper

Tiden går hurtigt og min gavekasse bliver stødt og roligt fyldt op. September strømperne dumper ned nu, og jeg kan starte med et par til.

Jeg havde meget af det grøn meleret garn, jeg bliver træt af at strikke med samme farve til strømper. og der er blevet 3 par, nu skal jeg heldigvis over i anden farve.

onsdag den 10. september 2014

Lyngmøllen


Lyngmøllen ved Grønne strand, blev bygget i 1876.

Kong Frederik VI beskrev området som det smukkeste i hans rige i 1824. Området er meget smukt ingen tvivl om det, men han har sikkert ikke set hele Danmark, der er jo så ufattelige smukke områder mange steder.

fredag den 5. september 2014

Snoninger osv.

Blusen jeg strikker er  dejlig at strikke, udfordrende og spændende. Jeg strikker med dobbelt Duo i to farver der ligger tæt på hinanden.


torsdag den 4. september 2014

Svampe

På vores ferie fandt vi kantareller og Karl Johan  svampe som vi tilberedte til vores aftensmad.

På foldene her, er der en masse mark champinon, dem har vi også brugt de smager godt og hvorfor købe dem når man er sikker i svampejagt.

Har lige samlet lidt til min mad i aften. Men man skal lige se efter , der ikke er orm i.



tirsdag den 2. september 2014

Hverdag

Hverdagen har indfundet sig, Jeg startet job og Mathilde alene hjemme, Tænk og jeg tror hun nyder det....det at kunne slappe af som hun plejer.


                                                   Kan være hårdt at holde ferie