fredag den 31. januar 2014

Weekend igen

Tænk nu er det weekend igen, der er faldet en masse sne, rigtigt sjappet ude på vejene.

Det tog en rum tid at komme hjem, vi måtte alle køre yderst forsigtigt, nogle måske endda for forsigtigt. Men det gælder jo om at vi alle kan komme helskindet hjem.

Den 1. måned i året er omme, utroligt så hurtigt det går.



                                                         Rigtig god weekend

torsdag den 30. januar 2014

Livet er herligt

Skønt med sne, godt med tøj på, vinden bider i næse og kinderne. Skal passe på de alt for bulede og glatte steder.

Mathilde drøner glad af sted, snupper en bid af sneen og ruller sig, livet er herligt.

 
 
 
Dejligt at komme hjem i varmen igen, mon der vanker en lille bidepind ?

onsdag den 29. januar 2014

Fårebasserne

Skal altså lige hen og sige goddag til fårebasserne, Mathilde er helt vild når vi skal ned til dem. Hun forholder sig roligt når hun får besked på det, kigger på dem med logrende hale. Hvis jeg ikke siger noget skal de altså lige hyrdes en lille tur, altså bare for at holde det ved lige synes hun, og dette uden for indhegningen.
 
 
 

tirsdag den 28. januar 2014

Besøg

Hvad enten man er dyr eller mennesker er det dejligt med besøg. Mathilde nyder her Arvids hunde
 
 


mandag den 27. januar 2014

Nyt projekt

Jeg mangler kun monteringen af min bluse. Det kan lige vente lidt . Det gør det altid, jeg holder ikke meget af den del. Men den bliver færdig.

Mit nye projekt er et sjal fra bogen "Strik- find din indre ro" af Kari Hestnes.

Jeg har strikket det før og det blev meget lækkert. Givet som gave.

Dette skal  også blive en gave som jeg skal give i April, så der skulle være rigelig med tid.

Jeg strikker det i Hundeuld, Mathildes, tvundet med morbærsilke, striber i ren silke og brunt lamauld , også her tvundet med silken. Muligvis med lamaulden også uden silken tvundet i.. Pinde størrelsen er nr.7.



søndag den 26. januar 2014

Hygge lørdag

Lørdag aften, min svigerdatter havde haft fødselsdag og havde inviteret til mad og hygge.
Hun havde lavet lækre pizza, serveret med rødvin til, det var kræs. Til slut sad hun ved bordet og bagte vafler serveret med is og marmelade.

Snakken gik lystigt og i sofaen bredte hyggen sig, børnebørn og Mathilde havde lige fundet ud af det.

Min svigerdatter er også kreativ, hun havde nogle sofa puder fra Ikea som der var broderet på , men ikke på hele puden, resten var kun tegninger, hun havde fået den ide at broderer videre, og det så helt fantastisk ud. Desværre fik jeg ikke taget et billede.

lørdag den 25. januar 2014

Kulde

Lørdag morgen, mørk og kold. De lover tiltagende vind og lige nu viser termometret minus 4 grader.
Mathilde og jeg går tur i rask tempo, lyset i hendes halsbånd glimter hun er upåvirket af kulden, jeg selv knuger mine behandskede hænder sammen i lommen, hætten op og morgenmusikken i mine øre, glæder mig til at komme hjem i varmen.

fredag den 24. januar 2014

Uha så koldt

Det er sandelig blevet koldt, de siger ned til minus 4 grader og så blæser det, det er med at pakke sig godt ind.

Den mudrede jord er nu  hård og bulet. Der ligger is på pytterne og en meget lille mængde sne anes hist og pist.

Vi har lige sagt godmorgen til nogen der forstår at pakke sig ind, nemlig fårebasserne.

Jeg er kommet hjem fra nattevagt og skal have en kop varm kakao inden jeg lægger mig, min weekend er begyndt nu og jeg behøver ikke sove hele dagen. Ih hvor er det dejligt.



onsdag den 22. januar 2014

Hvor dumt

Hvor dum kan man egentlig være?????Jeg manglede nogle få ting bla mælk. Det er koldt og jeg er træt efter en dag på jobbet. Mathilde skal luftes, og hun har ventet tålmodigt på mig. Jeg plejer at skynde mig hjem til hende så vi kan komme ud så hurtigt som muligt.
Valgte ikke at handle ind på vejen hjem, men ville spadserer med hunden, så jeg slog to fluer med et smæk ,  ja det hele skal hænge sammen.

Godt af sted kom vi, var næsten ved målet, da jeg opdagede jeg havde glemt pengene......mig idiot, jeg som troede det hele flaskede sig, nå men jeg grinede af mig selv, tåbelig som jeg var. Gik en god tur tilbage, mens jeg planlagde, mælken kunne jeg ikke undvære.

Vi tog bilen købte mælk, kørte over til et godt sted og købte en burger med hjem, hygge afslapning resten af aftenen.

Hvis jeg ikke havde glemt pengene havde min aften set helt anderledes ud. Så var jeg nemlig gået i gang med madlavning og oprydning bagefter. Nu var det bare at sætte sig og nyde, og det havde jeg egentligt brug for.


                                              Ja, det er Mathilde, i et spring efter legetøjet.

tirsdag den 21. januar 2014

Lang gåtur

Efter en god arbejdsdag er det tid til Mathilde´s luftetur. Det er koldt og blæser, men turen var ekstra lang, hun trængte til en rigtig god tur.

Dejligt at komme ind i varmen igen og her ser i resultatet.


                                                                      Snork

mandag den 20. januar 2014

Hvad gør man????

Jeg har forregnet mig, der er ikke garn nok til min bluse. Disse rester der har ligget så længe.

Egentlig nu kan jeg godt huske jeg var begyndt at strikke af det, men det blev ikke godt, så jeg trevlede det op, eller næsten. Der var nemlig et stykke der drillede, og ...ja det røg så ud. Resultatet er jo så ,  at jeg ikke har garn nok.

Gode råd er dyre, så jeg fandt da bare noget andet der passede med garnet, håber det så bliver godt.

søndag den 19. januar 2014

Pandekager

Pandekager smagen nu godt, Arvid og jeg sad og smovsede i dem i aftes, med hjemmelavet solbærsyltetøj eller Lemon Curd i.
 
 

lørdag den 18. januar 2014

Stille og rolig dag

Efter en uge med mest aftenvagter ,er der tid til afslapning, behøver det, kan jeg mærke, tage det stille og roligt vågne af mig selv efter en god nats søvn. Ikke at have så travlt, bare gå og nusse.

Desværre meldte min veninde afbud i aften pga. sygdom, har ikke set hende længe og glædet mig meget, men sygdom er ingen herre over.

Det sner, men ingen frost, så det er et værre pjask at gå i.

Arvid kommer i aften til en gang hjemmelavet pandekager, det bliver hyggeligt.

Der er liv i fugleburet, kanariefuglen slår atter sine triller, men ikke helt på højde med det han kan, kommer når lyset bliver stærkere.

 
 
 




fredag den 17. januar 2014

Lukkevagt

Jeg har lukkevagt på jobbet, dum vagt, møder sent og kommer sent hjem har hverken dagen eller aftenen til rådighed. Men weekenden starter om lidt så det trøster.

Nu nyder jeg morgenkaffen efter en kold tur med Mathilde, det har sneet og det blæser, i radioen lyder det om trafikale problemer, godt jeg ikke skulle tidligt afsted i morges.

Læser et par kapitler i min nye påbegyndte krimi, en spændende en af slagsen.

 



 
 

                                                            Også tid til at lytte

torsdag den 16. januar 2014

Ud i lyset

Når der er aftenvagt på programmet er der tid og mulighed for at komme ud i lyset, det lys som er så nødvendigt for at vi har det godt.

Lys er måske så meget sagt i disse dage, hvor dagen viser sig fra sin  grå og triste side, med enkelte solglimt af og til , men alligevel får vi en god portion ved at gå en lang tur.

Jeg selv kommer jo ud, og i går benyttede jeg tiden til en god tur med Arvid og hans hunde, Mathilde nyder det i fulde drag.




onsdag den 15. januar 2014

Nostalgi

Denne model er fra Drops nyeste, der er noget nostalgi over den, den kunne  jeg godt finde på at strikke.

tirsdag den 14. januar 2014

Tåge

Sneen er forsvundet, og nu ligger morgenen indhyllet i en tyk tåge. De fortæller om harmonikasammenstød i radioen og forsinkelser.

Jeg selv tulrer rundt i hjemmedragt efter morgentur og morgenkaffen. Jeg skal på aftenvagt og har derfor min dag fri.

Vi havde en dejlig aften i går, sluttede sent, havde så meget at snakke om og en masse grin der skulle ud. Aftalte at følges til håndarbejds messe i Rødovre til Februar. Glæder mig.



Klar til pigerne kommer, havde bagt en kage med moset avokado citron saft og skal, smagte dejligt
 
 
                            
                          Kommer de snart, og mon de har husket en lille godbid til mig?
 
 
                                           
                                                      Sneen væk og frem kom tågen

mandag den 13. januar 2014

Så er den her

Sneen, er her ,hvid, blød og glat. Glat at køre i, det er ikke frost så den forsvinder, men en hurtig tur i det hvide kan det blive til.

Mathilde er helt pjattet, løber , snuser og ruller glad rundt i den. Det blæser også , så knap så behagelig for mig, men jeg nyder nu at se hende så glad.

Jeg skal have pigeaften, så hurtigt lidt mad og så forberedelse til en hyggelig aften med snak, grin og strikketøj.



søndag den 12. januar 2014

Hundetur

Mathilde og jeg har været på hundetur ved Boserup.
Fantastisk så glad hun bliver, når hun ser hunde af samme race. Alle venlige og lige fjollede, selv om de ikke kender hinanden og der er hanner og tæver iblandt hinanden.

Der var godt mudret og i hundeskoven kunne de løbe frit.
Da turen var forbi, drak vi kaffe og spiste kage, fik os en rigtig god snak om alverdens ting, ikke vores dejlige hunde.

Godt hjemme igen , fik skyllet poter, sko osv. og Mathilde er gået omkuld sover fast , jeg håber hun drømmer om en rigtig god dag.




lørdag den 11. januar 2014

Kage

Har bagt en kage til i morgen hvor jeg skal på hundetur med Bearded Collie klubben . Denne gang er det ved Boserup ved Roskilde. Det plejer at være vældig hyggeligt, tid til at se andre Beardies sammen, og så det at få en god snak og evt gode råd og ideer.  Mathilde holder også meget af det, tror hun savner at være flere sammen som det var engang.





                                                           Hun er da vist klar

fredag den 10. januar 2014

Fredag

Weekend, dejligt at gå fra fredag morgen., når de andre møder.

Gået lang tur med Mathilde, sat vaskemaskinen igang så den kunne vaske mens jeg sov og har nået at handle.

Så nu nyder jeg en dejlig kop Kakao og slapper af. Skal tidligt i seng og så er jeg frisk i morgen.

torsdag den 9. januar 2014

Regn

Det har regnet meget nat og dag. Lige meget da jeg skulle sove i dag ,endnu en nattevagt venter.
Da vi havde gået tur gik jeg på Caféen og købte middagsmad. Denne gang var det pasta med krebsehaler, grønt  og hjemmebagt lækkert brød. Til slut chokolade mousse.

Nu en kop te hygge med Mathilde indtil det er tiden at tage af sted. I morgen tidlig starter min weekend.


                                          Mon det snart kommer til at se sådan ud, bare lidt.


onsdag den 8. januar 2014

Har man gjort en forskel ?

Min dag har været fin, haft noget af lave, men ikke så travlt at jeg ikke kunne overskue det.
Hvor er jeg dog glad for at have et job, gode kolleger og søde patienter. Dejligt at man forhåbentligt har gjort noget godt.

Skal slappe af og sove, jeg skal desværre på vagt igen i nat, dette er ikke noget der huer mig, men det plejer at gå. Det skønne ved nattevagten er, at skulle hjem når alle andre møder.
 
 


tirsdag den 7. januar 2014

Afslapning




Arvid´s hunde på sofaen, mor og søn i en lang række, det kan man kalde for afslapning. De forstår også at nyde det.

mandag den 6. januar 2014

Tranekær slot


                                                 Tranekær slot ligger virkelig smukt

                                           Hjemmelavet marmelade købt fra vej bod

søndag den 5. januar 2014

Sidste feriedag

Den sidste feriedag i denne omgang. Det bliver rart at komme ind i hverdagen igen, Mathilde er helt brugt er ikke vandt til jeg er hjemme hver dag, men vi har nydt det.

Denne dag skal bruges til lidt vasketøj og forberedelse til i morgen og ellers afslapning.
 
 


                                                     Ferie hygge så det batter.

lørdag den 4. januar 2014

Vel hjemme igen

Hjemme igen efter en uge på Langeland. Arvid og jeg fik gået nogle gode og lange ture med hundene.
Vejret viste sig fra den pæne side med enkelte dryp hist og her, Der var rigtig mange fasaner og på markerne kunne man være heldig at se dådyr.

I Tranekær er det utroligt smukt rigtig idyllisk og må være helt skønt om sommeren. På Langeland er der flere vindmøller sågar en der drejede rundt.

Skyderiet var der heldigvis ikke meget af, Mathilde er så bange og det var desuden en af grundende til vi tog af sted.

Mathilde er helt færdig har lagt sig og sover trygt og godt ved siden af mine fødder, hun har da også været i vigør sammen de to andre, og i en hel uge, så det skal jo trætte.





                                                           Godt med en lille lur