torsdag den 31. oktober 2013

Halloween

Kids Shape Puzzle Halloween - screenshot thumbnail

Spider Servietter

Halloween i aften, ja nogle fejre det, jeg gør ikke, men synes det er sjovt for børnene. Det er også hyggeligt med græskarlygterne der står og lyser.

Min familie i USA køber jo slik i massevis til at  give børnene der ringer på døren, jeg håber ikke denne skik kommer til Danmark, for så står jeg af.

onsdag den 30. oktober 2013

Heldig

Vores tag havde fået flere skader i form af tagsten der var fløjet af, bla. lige over mit loftsrum, store stykker af cement ( vist brugt i sin tid til at fuge med) var faldet ned på gulvet og oven i alt mine ting.

Så da jeg kom hjem i morges efter min nattevagt, fik jeg lige besked om at tømme det, da der skulle repareres........Suk jeg var træt og skulle lufte Mathilde inden den store velsignelse det er af lægge sig i sengen.

Henrik er flink og viste godt jeg lige kom fra job, sagde venligt at jeg bare kunne sove lidt først.

Men nej , efter turen med Mathilde tømte jeg rummet, der var et stort tomt ( mit er meget lille) lige overfor , så der satte jeg tingene, låste og informerede Henrik at sagen var klar, fortalte også hvor jeg havde flyttet sagerne hen. TÆNK HAN SAGDE....behold bare det nye rum, det er tomt og så er du fri for at mase med alle tingene igen. Jubii hvor heldig kan man være, et større rum og fri for at flytte tilbage igen. JA.....det blev en positiv oplevelse, og jeg kunne omsider få lidt søvn.


tirsdag den 29. oktober 2013

Stormen raser

Stormen rasede i går, det tør nok siges. Fik lige gået med Mathilde før det for alvor brød løs. Det susede og larmede fra taget, der er tagsten der er blæst ned,  det er voldsomt. Taget er 100 år gammelt der har været eftersyn på det for nyligt så det er med at krydse fingre. Bare det ikke sker flere ulykker.






mandag den 28. oktober 2013

Endnu to par strømper færdig, har stadig flere der skal strikkes. Kæmper før jeg pludselig ikke gider strømpestrikning mere, det plejer at komme pludseligt, men endnu strikkes der.






                                           Mathilde nød lige sin børste nusse tur.

søndag den 27. oktober 2013

Tomater

Det bugner med tomater  i Arvid´s drivhus de modner stadig, det er efterhånden begrænset hvor mange tomater man kan sætte til livs. Så Arvid har fremstillet 6 liter tomatketchup, og jeg har været så heldig at få 2 liter.

Det smager helt fantastisk og kan bruges til mange ting, opskriften....? ja.... ved ikke, men god er den i al fald.

lørdag den 26. oktober 2013

Krøllerne er klippet

En tur til frisøren var temmelig tiltrængt, et ordentligt klip i manken blev det til. Jeg skal altid lige vænne mig til det nye, kan egentlig bedre lide når jeg selv sætter det. Måske også fordi mit hår gør hvad det selv vil temmelig vildt og uregerligt vil jeg sige.




fredag den 25. oktober 2013

Positiv vending

 
Har en dum vagt i dag kl. 11-19,får ikke noget ud af dagen eller aftnen, på den anden side er det godt da jeg havde aftenvagt i går og kom sent hjem. Kunne derfor sove længere end hvis jeg skulle op kl 5.
Men nej, vågner tidligt og kan ikke sove mere...irriterende kan garanterende mærke det i aften. Nå men lad os vende det til positivt. Kan tage det stille og roligt og nyde Mathildes glade væsen.
Desuden begynder weekenden snart.
 
 

torsdag den 24. oktober 2013

Tid til......

Alt til sin tid, nu er det tid at tage mit oliventræ ind. Det står i mit køkken om vinteren og til maj kommer det ud. Det er efterhånden ca. 10 år gammelt, så jeg passer meget på det.

I bunden er der plantet en lille husfred i bunden, den visner helt ned om vinteren, men kommer igen når den kommer ud, se lige hvor stor  og flot den er blevet.

tirsdag den 22. oktober 2013

Læsehund

Jeg er jo altid i gang med en bog, jeg har ellers aldrig været til krimier, men indenfor det sidste års tid vil jeg tro, er det dem der er på programmet.

Min datter læser næsten kun dem, så der er masser jeg kan låne .

Lige nu er det denne. Grim er den, men jeg tror helt sikkert den er god, den starter godt.


                                              Hov Mathilde er vist også i gang.

mandag den 21. oktober 2013

Bearded Collie

           Mathilde på besøg hos Arvid, passer dog på mor ikke bliver væk, skal med hjem.
 

Skal vi snart af sted
 

Pelsearbejdet er meget omfattende, det kræver sin mand, her ses en der er klippet, ja meget fylder de ikke under den vældige pels. Mathilde ved ikke rigtig om  hun vil hilse.

søndag den 20. oktober 2013

Hundetur

Vi var på hundetur med Bearded Collie klubben. Turen gik til Frilands Museet. Vejret var heldigvis fint holdt tørvejr og solen kiggede frem en stor del af tiden.

Mathilde nød at være sammen med samme race, og jeg fik en hyggelig snak med hundefolket.

Efter turen fik vi en kop kaffe mens hundene kunne løbe frit i et aflukket område overfor Museet.

Det er et hunde trænings område , hvor der bla bliver trænet agility. Mathilde fik øje på Aét og var oppe i løbet af nul komma fem uden jeg havde opfordret hende til det og ned på den anden side, så det var også sjovt. Nu ligger hun brak og tager sig en velfortjent lur.


                                                 Mathilde nyder ikke at blive holdt af andre
 
 

 
Mange ting at kigge på for dyr og mennesker
 
 

Mathilde nr 3 fra venstre, kigger, kommer du ikke snart og henter mig
 
 
 

Der bliver bagt i køkkenet på den fine gård.
 

                              Mathilde til venstre, man kan vel få en god snak med Rose til højre
 
 

                                                 Se hvad jeg kan,..... Jubii sjovt

lørdag den 19. oktober 2013

Så er det gjort

Nu er krukkerne pakket ind, beskyttet for vinteren og frosten. Jeg  kørte til et byggemarked og købte bobleplast papirposer og sejlgarn, den billigste måde tror jeg. Min knoldbegonie er taget op og jeg håber så den er klar til foråret igen. Mit oliventræ er sat inde døre, så kom bare an hr. frost.



fredag den 18. oktober 2013

Fridag

Det er ikke noget så dejligt som en fridag ovenpå 3 dages lange vagter.

Mathilde følger mig som en skygge hele tiden, vil overbevises om jeg ikke forlader hende.
Men nej det gør jeg bestemt ikke, vejret er køligt og lidt blæsende, så selv på indkøb skal hun med, hun kan lide at køre og venter tålmodigt på jeg klarer tingene, måske falder der lidt godt af på sådanne dage.

torsdag den 17. oktober 2013

Lidt flittig

Strømpestrikkeriet er stadig i gang, selv om det har været nogle lange vagter. Men nu er der 3 dage der står fri på, så det er skønt. På søndag skal Mathilde og jeg på hundetur med hundeklubben, det har vi ikke prøvet før men jeg glæder mig meget.


Farverne virker virkelig triste her, men det er ikke retfærdigt, de er pæne i virkeligheden
 

                     Mathilde trænger til at blive ordnet, mon ikke vi kan finde tid til dette.

onsdag den 16. oktober 2013

Hvor glad kan man blive

Hvor glad kan man blive, efter en 11 timers vagt, træt og lidt dårlig samvittighed over for Mathilde. At komme hjem og se en seddel på mit køkkenbord.......Chokoladefeen har været der og sat en dejlig hjemmelavet kiksekage med ægte chokolade i mit køleskab....Umh siger jeg, så herligt. Chokoladefeen er selvfølgelig ikke mindre en søde kærlige Arvid.

Arvid har været så sød at være hundelufter midt på dagen, så Mathilde ikke skulle gå for "lud og koldt vand" men kunne komme på en lang tur.

Tak min søde ven.

Ps. Jeg er pludselig ikke så træt mere og meget glad.

tirsdag den 15. oktober 2013

Strømpegarn

Da jeg var i sommerfuglen i lørdags måtte jeg lige et smut i sommerfuglen og købe noget strømpegarn.

De forhandler dette Froehlich garn, garnet som var så populært da mine børn var små, jeg kan huske jeg strikkede babytøj af det. Det kan  ryge med på en 30 graders vask i vaskemaskinen.


mandag den 14. oktober 2013

Tomater

De sidste tomater i Arvid´s have tror jeg , men det er da også helt utroligt hvilken høst det har været.


De smager så godt.. de tomater man køber i butikkerne smager jo af ingenting.

 

Kantareller havde han købt og tilberedt et rigtigt lækkert måltid til os. Bestående af en for nyligt nedlagt buk, hvor vi fik fileten i går med kantareller og råsyltede tyttebær, mums hvor lækkert
 
 

                                                     Dejligt efterårsmåltid.

                                        
                                                  Flot spindelvæv fyldt med regndråber.

lørdag den 12. oktober 2013

Biograftur

Filmen er rigtig god, jeg har læst bogen , selvfølgelig er der mere at komme efter i bogen, men alligevel formår de at få følelser, humor, spænding og man sidder og knuger hænder.

Kvinden i buret 

fredag den 11. oktober 2013

Morgen

 
Det er stadig mørkt på vores morgentur, hyggeligt går vi af sted, jeg ikke så hurtigt, men Mathilde er sandelig frisk, spurter glad omkring, snusende og kigger bagud for at se om jeg nu er med.
 
Arvid og jeg skal ind til byen , først et besøg i Sommerfuglen, hvor jeg skal kigge efter noget bestemt garn, derefter er der nok en hyggelig frokost som bliver afløst af en biograftur, hvor vi skal se "Kvinden i buret".
 




 
 

Tidlig morgenstund

Det er fredag, skal møde kl 11. Dagen efter en aftenvagt, har ikke sovet nok, er stadig træt efter en travl vagt i går. Men det er fredag , så det går nok.

Mathilde og jeg har allerede gået en lang morgentur, jeg kan tage det roligt,  mens andre iler af sted.

Det lysner mens vi går, efterårsfarverne er i gult, rødt, grønt og brunt, smukt.

                                             Dette er efterårsbilleder fra dyrehaven

torsdag den 10. oktober 2013

Hygge

Vi slapper af , skal have aftenvagt og formiddagen er min.

Har planlagt en løbetur senere men nu er der tid til strikkepindene. Strømper står på min bror´s ønskeseddel vel at mærke de hjemmestrikkede. Så det skal han få.


Mathilde lader op
 

Flot gås med æg, pileflet, fra Bondens Marked
 
 
Pynte græskar, fine til dekoration

onsdag den 9. oktober 2013

Ølsmagning

Ja vi er stadig på Bondens Marken men nu til øl smagning, Arvid har prøvet det men ikke mig.

Det var forskelligt godt øl, startede ud med de milde og blev så mere og mere mørkt. Jeg er helt bestemt til det mørkeste, tykke og smagfulde typer.

Jeg måtte dog tage et par små slurke og derefter hælde gavmildt i Arvid´s prøveglas, ellers var jeg vist faldet om.
 
 
Den sidste Hornbeer er jo en Dansk øl. Der var kun Dansk øl. Viking chilli staut, uhm med chokolade.
God til chokolade  kage eller et godt stykke chokolade fik vi af vide.
Sjovt at følge smagsudviklingen i mundhulen, virkelig god.

tirsdag den 8. oktober 2013

Paradehuset

Paradehuset på Gisselfeldt er helt unikt. Det er Gregory Kobett og Stig Lauritsen der forpagter det og det gør de bestemt godt.

Det ligger midt i Gisselfelds slotspark. Det er bygget i 1876 og udført i glas.

Det er som et eventyr at komme derind, planter, blomster, musik, duften ja hele stemningen er fantastisk, en god snak med enten Gregory eller Stig er heller ikke af vejen.

Jeg skal og må mindst et par gange om året dertil, det er som en lise for sjælen.