mandag den 30. september 2013

Pometet

Søndag var der åbent hus på Pometet, Pometet ligger i Høje Taastrup og er genbank for Danske frugttræer og planter. Det er så mange frugttræer at kigge på, lige fra æbler, blommer, kvæder, mispel ,nødder, hindbær osv. og osv., det siger sig selv at man ikke må plukke fra træerne , men de ting der er faldet ned må man tage.

Desuden var der friskpresset æblesaft, æblecider og vin, kirsebærvin og diverse træer og planter + frø man kunne købe.

Vi afsluttede med en kop kaffe og dejlig æblekage.








 
 




søndag den 29. september 2013

Hyggelig dag

En dejlig dag i går , barnebarnet blev fejret.

Hun er blevet 11 år og er både barn og lidt voksen. Der er sket en stor udvikling, bare det at se hendes gaver viser dette.



Som så mange andre er hun hel vild med Justin Bieber, nu i en udgave i form af en lagkage
 

Hendes mor´s fantastiske gode boller
 

                              Futte og Frida i hygge hjørnet, Mathilde måtte være hjemme.

lørdag den 28. september 2013

At nå det hele

At nå det hele kræver kun lige det der hedder energi, overblik og planlægning. Dette kan dog godt lige være lidt svært efter en travl uge på jobbet.

Men nu er indkøbene overstået, jeg orker kun at handle ind én gang ugentligt, der er så meget andet der skal bruges tid på , desuden er det meget billigere, slipper for alle impuls købene.

Senere er det en tur til Sorø, hvor ældste barnebarnet skal fejres.

 
Mathilde med på indkøb, sidder pænt og venter i bilen. Det er køligt så hun kan komme med igen, ellers er det hjemme hun venter.

fredag den 27. september 2013

Flotte farver og modeller

Jeg fik bladet fra Gudrun Sjødén i går, hold da lige op hvor farverigt og mange flotte ting.

Man kan få god inspiration fra bladet hvis man da ikke må eje et par af tingene.





torsdag den 26. september 2013

Vådt græs

Det er en kølig , men meget smuk morgen. Mathilde og jeg går på foldene, græsset er fugtigt og kræver gummistøvler, hvis man ikke skal få våde fødder.

Ovenover flyver fiskehejren, lidt senere ses 2 grågæs måske på vej til resten af flokken. 

Der er mange oplevelser her, der kan være store fugletræk, svaner gæs, ænder, fiskehejre der enten spankulerer omkring eller flyver ensomt af sted. Musvåger der kredser i cirkler i håb om at finde en mus. Og de mange små spurve.

Hestene går stolte i deres folde, nysgerrige  kigger de op når vi kommer forbi.

I græsset hvor fårerne plejer at gå, ses markchampignon der pibler op af græsset, de små brugelige og de lidt for store.

Træerne begynder at få deres farvespil meget smukt. Dejlig morgen.






                     Billedet viser et glimt efterår, taget fra en parkeringskælder, smukt ikke.

onsdag den 25. september 2013

Vaskedag

Mathilde trængte frygteligt til at blive vasket, egentligt kan hun god lide det men lidt kamp plejer der at værre når hun skal velsignes med shampo.

Men ikke i går, vi havde været ude og gå, og da vi kom hjem var overskuddet der lige til en gang vask. Jeg kaldte på hende og vups kom hun,.... he he hun troede bare hun skulle have skyllet poter, men nej jeg stod klar og fik lukket døren.

Hun nød det nu og bagefter er de jo helt elektriske, nu mangler bare en tur med kam og børste .

tirsdag den 24. september 2013

Nu igen tillykke

Nu er det ældste barnebarn der skal fejres, 11 år. Hun er en rigtig stor pige nu. Dagen skal fejres på lørdag.

Tillykke min skat.




mandag den 23. september 2013

Venskab

Der er ikke noget som et godt venskab, Mathilde er så glad for Arvid´s hunde. Her er vi på tur hvor vi lige møder en lidt for påtrængende hanhund efter Mathildes mening.



søndag den 22. september 2013

10 år

Det næst ældste barnebarn fyldte 10 år i går, 10 år ikke til at forstå tiden er gået så hurtigt.

Vejret var fint, så vi kunne være ude en del af tiden, kigge på boldspil, sæbebobler der støj mod himlen i flotte forskellige farver og smukke kastanjer der var faldet ned, børn i forskellige alders grupper der fandt sammen i leg, dog afbrudt af gaveudpakning og lagkagespisning.

Dejlig dag hvor de voksne også fik hyggesnakket. Dagen afsluttes med en lækker lasagne med dejlig salat.

Tillykke min skat.


lørdag den 21. september 2013

Brag af en fest

Kæmpe fest med næsten 2000 tusinde mennesker, alle fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

De to hospitaler er fusioneret.

God mad, vin, underholdning og musik, så dansen gik og festen sluttede kl. 02.00.

Jeg var heldig at blive kørt til og fra af Arvid , desuden var han også så sød at passe Mathilde så  vi blev rigtigt forkælet begge to.




 
 
 
 


torsdag den 19. september 2013

Tillykke Bispebjerg

Tillykke Bispebjerg Hospital 100 år.

Mødte i dagvagt og blev modtaget i indkørslen af personale fra Direktionen som uddelte croissanter.
 
Middagen til patienterne bestod af oksemørbrad, bønner og kartofler og chokoladebunde med  fromage.

Senere lagkage til patienter og personale.

Tivoli garden trak op og gik rundt på matriklen. En helt igennem  en festlig dag.




onsdag den 18. september 2013

GAB....

Gab... er træt haft 2 travle aftenvagter.

 Nu er det morgen, elsker mine morgner hvor jeg kan gå og nusse, tage det stille og roligt. Nyde min morgenkaffe, tage fat i strikkepindene, læse lidt.

Mathilde og jeg startede med morgentur, så morgenhygge. Men pludselig ryster hun over hele kroppen....tunge skyer ruller ind over himlen med lyn og torden, hun er altså lidt af en tøse pige.

Vil nyde min dag, også min sidste aftenvagt i denne omgang og se om jeg kan gøre en forskel.



tirsdag den 17. september 2013

Bispebjerg Hospital

Bispebjerg Hospital er min arbejdes plads. Hospitalet fejrer 100 års jubilæum d.19 og 20. September.

Egentligt blev hospitalet 100 år sidste år, men bliver altså fejret i år. Der er åbent hus d. 19. der kan folk komme og se forskelige ting i den smukke have. Der sker desuden forskellige ting i haven. Patienter får fødseldags middag i løbet af   dagen. De ansatte får lagkage.

For alle ansatte er der kæmpefest på fredag i Valby Hallen, så på med den fine kjole igen.





mandag den 16. september 2013

Kom så op



Stille begyndelse på dagen, Mathilde strejfer forsigtigt min arm, skal vi ikke snart op? kl. er7.30, jo Mathilde lad os komme op.
 Udenfor er det overskyet, blæsende og regn af og til.
Vi går ud på foldene og bliver blæst godt igennem.
Hjemme venter morgen kaffen, strikketøjet kan også blive aktiveret, jeg har aftenvagt og tager det stille og roligt.
Der er stille kvidder fra fugleburet, kanariefuglen fælder , der ligger små fine dun over det hele, selv om jeg har støvsuget i går.



 
 
 
Farven er forkert på billedet, strømpen er over i det grønlige

søndag den 15. september 2013

Regnfuld søndag

Nu varsler de for alvor efterår, temperaturen vil falde og det bliver ustadigt vejr med regn.

Nå ja, men sommer har vi haft og den har været god. Nu er det mere inde hygge vejr med strikketøj og bøger der skal til og når vi er udenfor er det regntøjet vi skal have gang i, men så er det jo også fint.


Mit oliventræ står ude fra om foråret, for så at komme ind til efteråret. Der er plantet en lille husfred som bunddække sidste år, den visnede helt ned i vinters, men se nu hvor flot der en blevet. Men det gentager sig nok her i vinter.
 
 

Mathilde fik loppekur i form af en pipette i nakken i går, bare som forebyggelse. Men hun skal helst ikke blive våd de første 24 timer efter, så stop regn når vi skal på tur.

lørdag den 14. september 2013

Tillykke


Barnebarnet Marius har fødselsdag, vejret har været med ham, det har været sommerligt og lunt.

Dagen skal fejres for "de gamle" om en uge. Derfor  må pakkerne gemmes.

fredag den 13. september 2013

Efterårets frugter

Efteråret bugner med frugt og grøntsager og det er nu man skal tage del i herlighederne.

Jeg selv har været heldig at få ny plukket frugt, kan ikke lade være med at nyde de sprøde søde Clara Friis pære og de dejlige danske æbler, for slet ikke at tale om at sætte tænderne i en frisk ny plukket blomme.

Pæren jeg havde taget med på vores tur måtte jeg sandelig dele med Mathilde.
 

torsdag den 12. september 2013

Aktivering

Aktivering må der til ellers bliver det for trist at være en Bearded Collie, Mathilde elsker udfordringer.

Hun opfordrer selv til det, kan lide at vi går vores trænings program igennem, søg finder hum meget spændende , især hvis den ting hun skal finde ikke lige befinder sig på jorden, men er oppe i højderne. Tingene kan være en bestemt pind med min duft på, eller bolden, et æble osv.

Kan lide at klatre og balancerer det er jo rigtigt godt for at bevarer en god balance. Der bruger vi træstammer i skoven.

Vores findeleg, leger vi i stuen, Mathilde bliver lukket ind i et andet rum, mens jeg gemmer lidt godbidder, som hun så skal finde og de ligger alle mulige og umulige vegne.

Der er et utal af muligheder, det er bare om at bruge sin fantasi, hunden derimod bruger sit hoved og bliver dejlig mentalt træt.

På billedet viser Mathilde, en udfordring om at finde en godbid under en af klodserne, og den er meget sjov.

Jeg afveksler med tingene, så der går tid i mellem vi bruger dem, ellers ville det i sig selv jo blive for trist.


onsdag den 11. september 2013

strømper

Jeg bliver snart nød til at begynde strømpestrikningen for alvor, det er bare det at jeg har mange projekter i gang, som jeg gerne ville have været færdig med først. Men må erkende at sådan er det altså lige nu.

De strømper er efterspurgte og jeg kan ikke nå det hvis jeg ikke snart starter. Heldigvis er det jo også hurtigstrik så det går nok.

Her er lige et par som mangler at få hæftet ender. Passer til et af børnebørnene.





tirsdag den 10. september 2013

Roser

 
Er de ikke flotte disse roser, Arvid kom med dem og jeg blev rigtig glad. Det er så sjældent man får dem og derfor skal de nydes i fulde drag.
 



Der er en udstilling på Arken med Frida Kahlo som jeg meget gerne vil se, den løber helt til Januar, så der skulle være tid nok.