tirsdag den 30. april 2013

Magnus

Jeg måtte sige farvel til Magnus i dag, han var nyresyg og fik nyresvigt.

Det er simpelthen noget så forfærdeligt når man må sige farvel.

Han var dog så syg og kunne ikke få det andet end værre og alt var gjort og prøvet fra dyrehospitalet side.
Han sov stille og roligt ind i mine arme han fik en buket ny plukkede anemoner med sig,

Nu skal Mathilde og jeg øve os i at undvære en vidunderlig sød og rar ven. Han var lige blevet ti år.
 
 

tirsdag den 23. april 2013

Bearded Collie

Bearded Collien er nok Storbritanniens ældste hyrdehund. Den har ikke altid haft så lang en pels som nu.
Bearded Collien er en vidunderlig glad og aktiv hund, legesyg hele livet igennem.

 Men man skal have tid til at aktiverer den som den fortjener og være forberet på en kæmpe pels pleje.

 Den slæber også en masse skidt med ind, så en tur med støvsugeren er i allerhøjeste grad tiltrængt rigtigt tit.







Dette er et foto af en Bearded Collie fra 1915, ja man må jo sige der er sket noget siden.

Men man kan alligevel sagtens se Bearded Collien.


Bearded Collie i dag

mandag den 22. april 2013

Kom lige forbi


Den kom lige forbi, stille og brummede, det er ikke tit man ser dem flyve over himmelen,
Men flot ser det da ud






Her er lige et par billeder fra igår er det ikke smukt.



søndag den 21. april 2013

Søndag i København

Min ven og jeg tog en tur til byen, byen er København ,folk nød det gode vejr og mange fortovs cafeer var fyldt op.

Dejligt at gå og kigge på alt det byen havde at byde på.

De skønne gamle huse, hvor der har boet mennesker 
i så mange årtier.


 Dejlige friske økologiske grøntsager.
 Fiskene ligger der med store døde øjne.
 Flotte blomster i kassevis.
Så er vi ved de søde sager 
 Uhm dadlerne fik vi smagt, vidunderlige.
Smukke blomster i smukke farver.

Vi fik også købt årets første isvaffel
hos Paradis is, ikke at kimse af.

lørdag den 20. april 2013

Cirkus kommer til byen

Cirkus er kommet til byen. Har stillet alle deres vogne og deres store telt op.

I år er der geder, de har selvfølgelig deres egen vogn, men de har også en lille indhegning som de kan gå ud i, til glæde for børn og andre nysgerrige.



Nysgerrig lille fætter.



Det er kun  fredag og lørdag de er her og så er de væk igen.

Dejlig morgen

Tænk allerede lørdag igen, vejret er fint solen skinner. Vores morgentur var lidt til den kølige side

 Denne lille fyr mødte vi på vores vej.


Mathilde ligger og hviler sig efter vores løbetur og rengøringen venter på mig. Jeg derimod trækker den lidt, men det skal gøres.

Magnus virker ikke til at have det helt så godt idag han er noget træt, så vi må tage det stille og roligt med ham.





Mathilde venter tålmodigt på vi skal ud og løbe.




fredag den 19. april 2013

UHA hvor det blæser

Her er lige nogle billeder fra vores tur idag.
                         


                                Her er Mathilde, der ruller rundt på græsset af bar velbehag.



                                   Herligt som det blæser i pelsen.



                                  Magnus skal lige sige vov. Man er vel en herre.             






                                 Fart på.

                             

                             
                                Kommer nu, skulle lige snuse.


torsdag den 18. april 2013

Dag med blæst

Magnus har det fint, har fået sovet ud. Vi afventer bare blodprøve svarerne fra dyrlægen og med en vis bævren.

Det er jo altid alvorligt med en kronisk nyresygdom og han er jo blevet 10 år. Men jeg er lykkelig for hver dag jeg har med ham.


Det blæser helt vildt idag, hundeturen foregik på foldene. Det er dog ikke koldt og hundene kan godt lide at få blæst pelsen  igennem. Det kan jeg egentligt også.


To vovser der meget gerne vil fodres.

onsdag den 17. april 2013

Træt

Jeg er træt og brugt idag.

Har haft aftenvagt mandag og tirsdag og skulle i dagvagt idag. Ydermere skulle Magnus til dyrlægen så han blev afleveret på dyrehospitalet  der hvor vi plejer at gå,  for at få taget nogle  kontrol blodprøver. Det ville sige vi skulle op kl 04.30 og Magnus blev afleveret kl. 06.15. Jeg fik ikke meget søvn.

Så på job, hen og hente Magnus og hjem til Mathilde så vi kunne komme ud på vores tur.

Nu er Magnus også faldet helt om, men nu er vi hjemme og kan slappe rigtig af,  vi skal hygge os nu. 
Spise noget mad som vi trænger til.

Men vejret har været så fint med varme og sol og det er værd at tage med.



tirsdag den 16. april 2013

Forår

Det kribler i fingrene for at pynte og gøre lidt pænt foran min lejlighed.

Jeg har boet i hus og savner det rigtigt meget særligt om foråret og sommer.

Men jeg har trods alt et par fliser, som er mine. Der prøver jeg så at pynte lidt.



Min meget smukke rose, eller det bliver den senere om den vil .



Endnu en rose inderst og ellers lidt forår. Mine påskeliljer er i knop, det er nogle løg som jeg satte for nogle år tilbage, nogle særlig smukke nogle.







Inderst er en krukke med stedmoderblomster og de to yderste er der plantet stauder i.



En rose også den plejer at blive køn, men den stikker så forfærdelig, har haft en skummel tanke om at skifte den ud men har ikke rigtig kunne nænne det.



Mit figentræ, ja det har fulgt mig i efterhånden mange år. Det første år jeg havde det plukkede
jeg figner , men derefter har jeg ikke været så heldig. Et år havde det bestemt ikke godt , men det
skød nye grene, men blev ikke så smukt i formen. Bladene er jo helt fortryllende når de kommer, må
vente og se  hvordan det bliver.

Idag har  jeg så pakket krukkerne ud af deres vinterfrakker, ordnet og fjernet blade osv.
Nu ligner det forår.

mandag den 15. april 2013

Vasket og børstet

Igår stod den på hunde vask, og jeg fik også børstet  og redt dem. 
De nyder at blive at blive børstet og nusset . Det er en rigtig hyggestund, som også jeg sætter pris på.
Så smukke de blev.




Her er hvad jeg læser lige nu, man må engang imellem lige gøre et ophold mens man læser, det er stærke sager.




søndag den 14. april 2013

Store vaskedag

Uha det er store vaskedag, altså sådan at forstå hunde vaskedag. 
De plejer nogenlunde at fornemme det når jeg forbereder shampo osv. Men i dag gik Mathilde lige i fælden. Jeg fik lukket døren til badeværelset inden hun fik tanken om at smutte ud i en fart.

Nu lyder det måske noget dramatisk, i virkeligheden kan de godt lide det når vi er i gang, jeg tror bare det er tanken om det, der afholder dem fra at komme springende. 

Da jeg var færdig med Mathilde og fik hende lukket ud, sprang hun  helt vildt omkring  og opfører sig som en gazelle.

 Nu var det så Magnus tur, kalder, men bestemt ingen reaktion, forventede det nu heller ikke. Hvor er han, jeg leder, helt bag sofabordet havde han klinet sig ind, i den forventning at jeg ikke kunne se ham....men ak og ve ..hun har øjne  som falke og ud kom han.

Blev vasket, maseret, skyllet og tørret, springer rundt som Mathilde og ro falder over dem, puha så går der da ca. 1 måned  til næste tur Hvis..........man da kan nære sig med at rulle sig i diverse "lækkerier".





lørdag den 13. april 2013

Lørdag , jeg havde brug for at sove længe, haft aftenvagter  i ugens løb og dagvagt i fredags, så jeg var i lidt søvn underskud.

Smed vasketøj i maskinen da jeg kom hjem fra morgentur med hundene. Tog løbetøjet på og afsted i den dejlige morgen.
Mathilde og jeg løb forbi et par betjente der allerede stod og gemte sig med henblik på af få opdraget de bilister der kørte for stærkt. De havde da også i det samme vinket en bilist ind da vi løb forbi.

Kaffen og morgenmaden nydes med største behag da Mathilde og jeg havde fået skyllet poter og badet.

Mine små fugle kvidre og kanarien synger i vilden sky om kap med musikken. Det fik jeg lige optaget, billedet er bestemt ikke godt men heller ikke planlagt.




Tænk at sådan en lille fugl kan synge sådan.


Mathilde venter på vi skal ud

fredag den 12. april 2013

Hvad er nu det

Hvad er nu det ? november kaktussen er i knop...... nå ja, den kan vel ikke finde ud af det.Men den skal være velkommen. Selv om det er andre blomster jeg havde regnet med nu. 
Vejr profeterne lover nu , at vejret vil bedre sig hvad varmegraderne angår og det glæder vi os alle til. Men April er jo April.



Herligt det er weekend, skal til fødselsdag hos en kollega i morgen aften det skal nok blive hyggeligt.



De små fugle kvidre lystigt, savner sikkert også sol og varme.

torsdag den 11. april 2013

Fint slumre tæppe


Er det ikke en fin hund.



Endnu en.

Har tænkt at vise nogle billeder af et fantastisk tæppe jeg har fået at en sød veninde for år tilbage.









Det er et fint slumretæppe, jeg bliver aldrig træt af at kigge på det.