mandag den 21. maj 2012

I lørdags tog vi til Køge, dels var vejret fint og dels ville vi kigge om de havde noget spændende på torvet.

Det er nu altid hyggeligt især om sommeren. Købte danske æbler ved en bod, hvor man kan få lov at smage på de forskellige sorter inden man bestemmer sig.

Køge er en meget hyggelig gammel by, med smukke gamle huse men se nu hvad vi også fandt helt fantastisk synes jeg. En stol kan man vel sige.





Lidt længere væk fik vi øje på denne . Svært at se måske, men det er en svane der ligger og ruger.




Efter vores by vandring og indkøb, var vi blevet lidt sultne og min ven gav frokost på Skipperkroen, hvor vi nød et stjerneskud og et koldt glas fadøl uhm bedre kunne det ikke blive.

mandag den 14. maj 2012

Udsprungne grene i parken.


Zarina og Magnus tager et lille hvil efter en     
luftetur.




Mathilde




fredag den 11. maj 2012


Nøj....se lige her. Celine på rulleskøjter, det er med at holde tungen lige i munden. Dygtig pige og fornuftig har cykelhjelm, knæbeskytter og hansker på.

Skal på besøg i morgen, så må jeg se hvad hun kan.

Mia ligger på gulvet, har sin trøje på jeg strikkede til hende i julegave.

Mon også hun har noget jeg skal se, helt sikkert.

Sidst jeg var på besøg hos børnebørnene, havde de begravet hr Bille ( en rigtig bille) var altså død.

Det var sandelig ikke alle biller der fik sådan et gravsted med fine blomster og gravsten hvor der stod " Her hviler hr. bille, Hvil i fred"




fredag den 4. maj 2012

Livsstilsmesse  Gavnø slot.

Der var meget at se på, mange flotte ting og ja man kunne blive fristet.
Der var boder i laderne og udenfor.

Desværre skulle man betale ekstra for at se slots haven, den er flot med de mange tulipaner.

Vejret artede sig nogenlunde, noget overskyet  men ok.
Naturen er jo så flot også turen dertil, de gule marker og de ny udsprungne bøgetræer og  kirsebærtræer i røde og hvide farver.

Hist og her kunne man se rådyr, harer og fasaner, men øjet skulle nu være lidt øvet i at observerer.






Se hvor flot i pile flet.


Hjemturen gik over skælskør hvor vi gik tur i byen, og fandt et rigtigt hyggeligt sted hvor vi kunne spise tiltrængt frokost.

onsdag den 2. maj 2012

Så blev den færdig.

Det drejer sig om årringe fra bogen " Strik naturligvis" af Annette Danielsen.

Den var rigtig sjov at strikke. Og er rigtig sød på.

Måske vil et par lyse bukser klæde den.





Mathilde har lige sneget sig ind på billedet, hun vil helst ikke gå glip af noget.

Hun ved nemlig godt, at om lidt skal vi to ud og løbe
og hun elsker det.

De to andre bliver hjemme, vi har været ude på en dejlig morgentur. Nede og kigge lidt på fårene, der går og passer på de små lam, dejlig morgen med duften af det ny udsprungne og solen der stiger op på himlen.






Magnus med pind.









Pinden SKAL med hjem. Zarina lunter bagefter,ingen skal bestemme hvor hurtigt hun skal gå, men hun bliver nu også 11 år til sommer.